DALTON – Direkte ind på 1. pladsen
(Nov. 2009)
Med albummet “Tyve-Ti” er DALTON spurtet direkte ind på albumhitlistens førsteplads
foran så markante konkurrenter som Thomas Helmig og Robbie Williams.
GULD på førstedagen
Allan Olsen, Lars Lilholt og Johnny Madsen har således fået en fantastisk flot start på
deres nye DALTON kapitel. Allerede på udgivelsesdagen 9. november var guldpladen i
hus, og succesen fortsætter – platinpladen blinker i horisonten.
25. november 2009
Dalton er Landets for tiden bedst sælgende band. Se TV Klip fra Politiken TV (Åbner nyt vindue)
Daltons: Om Gud, kunst og det uartige
QVORTRUPS HERREVÆRELSE med Johnny Madsen, Allan Olsen og Lars Lilholt. Om Gud, kunst, alderen og det uartige.
Vedholdende rygter om nyt fra Dalton, har længe floreret. Vi kan hermed bekræfte, at der er noget om snakken. Ikke alene har de skrevet sangene i fællesskab. De har også ved deres gamle producer Billy Cross mellemkomst fået indspillet et dybt charmerende og helt igennem pragtfuldt album.
Dalton består som bekendt af tre af Danmarks i særklasse mest originale sangere / sangskrivere – Allan Olsen, Johnny Madsen og Lars Lilholt. Det er ikke nogen hemmelighed, at deres forsøg på at skabe noget sammen, ofte har slået gnister. På den baggrund er det heller ikke så sært, at der skulle gå hele 17 år, før trioen igen kunne genoptage et frugtbart samarbejde – et makkerskab der ikke har eksisteret siden år 1992, hvor Dalton udgav sit første og hidtil eneste album, efterfulgt af en stor turné

Rasmus og Johnny sammen med flere generationer af EfB-spillere der er samlet ved præsentationen af den nye slag-sang.
Johnny – der er mangeårig fan af Esbjerg FB, har nu sammen med sønnen Rasmus skrevet en slagsang til fodboldklubben. Sangen er lavet i forbindelse med indvielsen af Esbjergs nye stadion Blue Water Arena, som indvies den 9. august, dog uden Madsen selv da han traditionen tro spiller på Skanderborg den dag.
Det er ikke mange forundt at få opkaldt en vej efter sig – og stadig være i live til at se det. Men byrådet i Lemvig har på opfordring fra lokale beboere valgt at ændre Johnnys barndomsgade – Tværvej – til Johnny Madsens Vej.